Obtons kommentar vedr. Finanstilsynets redegørelse juni 2023

Obton Forvaltning A/S har modtaget påbud fra Finanstilsynet om at etablere tilstrækkelige procedurer for udarbejdelse, gennemgang, offentliggørelse og kontrol af KID. Obton Forvaltning A/S etablerede sådanne procedurer i januar 2023.

Finanstilsynet påbød i august 2022 Obton Forvaltning A/S at bringe afkastoplysninger i Obton Forvaltning A/S’ markedsføringsmateriale i overensstemmelse afkastoplysningerne i dokumenter med central information (”KID”) for de af Obton Forvaltning A/S forvaltede fonde.

I forbindelse hermed anmodede Finanstilsynet om at modtage kopi af Obton Forvaltning A/S’ procedurer og skriftlige forretningsgange for udarbejdelse, gennemgang og offentliggørelse af KID. Obton Forvaltning A/S havde på daværende tidspunkt ikke tilstrækkelige skriftlige procedurer herfor. Dette medfører, at Obton Forvaltning A/S nu desværre får et påbud om at etablere skriftlige procedurer for udarbejdelse, gennemgang, offentliggørelse og kontrol af KID.

Obton Forvaltning A/S har haft sådanne skriftlige procedurer siden januar 2023, men fordi det ikke var tilfældet, da Finanstilsynet efterspurgte de skriftlige procedurer i efteråret 2022, modtager Obton Forvaltning A/S et påbud.

Obton Forvaltning A/S vil have stort fokus på den fortsatte forbedring af vores skriftlige forretningsgange og derigennem sikre, at retningslinjer bliver overholdt.