Danske virksomheder kigger mod grønne investeringer for at efterleve nye CSR-krav

Indførelsen af de skrappere CSR-krav til virksomheder i kategorien Store-C betyder, at 1100 danske virksomheder nu skal redegøre for blandt andet miljøpåvirkning i årsregnskabet. For mange vil investeringer i vedvarende energi blive løsningen.

Fra og med regnskabsåret 2019 kan landets større virksomheder føje endnu en opgave til huskelisten, når årsregnskabet skal gøres op. Fremover skal de i alt 1.100 virksomheder i regnskabsklasse Store C nemlig redegøre for, hvordan de lever op til regnskabslovens udvidede krav om samfundsansvar – §99a – hvor klimapåvirkning, som et af fire temaer, spiller en markant rolle.

Hvor de resterende tre temaer – sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse – langt hen ad vejen handler om virksomhedens processer og retningslinjer, er der dog konkret hjælp at hente, når virksomhederne skal redegøre for, og ideelt forbedre, deres miljø- og klimapåvirkning.

Det fortæller Anders Marcus, adm. direktør for solinvestoren Obton, som, efter ikrafttrædelsen af §99a, mærker øget interesse fra virksomhederne.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil skabe større balance i deres CO2-regnskabbelastning, men ikke har kompetencerne eller bygninger til at opføre solceller eller anden bæredygtig energi, fortæller Anders Marcus.

Fra hovedsædet i Aarhus administrerer Obton over 10 mia. kr. på vegne af flere tusinde danske  investorer. Dermed er virksomheden ikke alene Danmarks største solenergiinvestor, men også blandt de største i Europa. I alt står Obton bag mere end 500 energiprojekter, som leverer grøn strøm til over 130.000 husstande

På sigt går regnskabet i nul

Hvor de strammere CSR-krav i §99a tidligere kun har været gældende for de 50 største danske virksomheder – statslige aktieselskaber og regnskabsklasse D, som tæller virksomheder med mere end 500 ansatte, gælder de nu også for virksomheder, som kan sætte kryds ud for to ud af tre kriterier: En nettoomsætning på +313 mio. kr., En balancesum på +156 mio. kr. og gennemsnitligt 250 fuldtidsansatte eller flere.

Hos Obton kan man blandt andet hjælpe med at beregne, hvor stor en investering en given virksomhed skal lægge i solenergiløsninger, før det opvejer virksomhedens forbrug af eksempelvis naturgas. Derved kan virksomheden både efterleve CSR-kravet til miljø og på både kort og lang sigt markant nedbringe sit CO2-aftryk.

– For en mellemstor produktionsvirksomhed i fødevarebranchen vil et årligt forbrug på 1,5 mio. m3 naturgas ikke være usædvanligt. Et forbrug i den størrelsesorden vil give virksomheden et CO2-aftryk på 3000 tons. Hvis det forbrug skal opvejes af de solpaneler vi har til rådighed i dag, så vil det kræve en investering i omegnen af 11,5 mio. kr., forklarer Anders Marcus som et eksempel. 

Ikke blot en skriveøvelse

I de nye krav gælder det, at virksomheden skal redegøre for, hvilken politik man har på de fire områder; hvilke handlings- og due diligence-procedurer, man har sat op; hvilke risici der er forbundet med forretningen på området og hvilke resultater, man kan fremvise.

Her kan investeringer i vedvarende energiprojekter i høj grad være med til at understøtte virksomhedernes arbejde med at leve op til kravene – og i visse tilfælde gå skridtet videre og nedbringe deres miljøtryk mere end blot mindstekravet.

– De ændrede lovkrav gør, at virksomhederne er nødt til at tage samfundsansvar ind som en betydelig del af deres årsrapport og ledelsesberetning. At der så tilmed følger et dokumentationskrav betyder, at det ikke er en indsats, du kan ”skrive dig ud af”. Du skal kunne redegøre for, hvordan du aktivt imødegår ting som klimapåvirkning og korruption. Her kan investeringer i vedvarende energiformer både betyde et sænket klimaaftryk for virksomheden og bidrage til at løfte dokumentationsbyrden i CSR-arbejdet, slår Anders Marcus fast.

 
Regneeksempler for investeringer i solenergi som alternativ til en fødevarevirksomhed:

Brug af Naturgas:

1,5 mio m3 naturgas = 3000 tons CO2

3000 tons = 4.300.000 kWh = DKK 11.500.000 investering i solenergi

Brug af fyringsolie:

185.000 L fyringsolie = 588 tons CO2 

588 tons =830.000 kwh = DKK 2.200.000 investering i solenergi

Firmabiler:

54 biler (udgangspunkt mellemklasse firmabil, 20.000 km. pr. år) = 192 tons CO2

192 tons =272.000 kwh = DKK 730.000 investering i solenergi