Obton åbner kontor i Tokyo og ansætter japansk CEO

Obtons interesser i det japanske solmarked er i kraftig vækst. Derfor har vi ansat en lokal direktør for datterselskabet Obton Japan og åbnet et nyt kontor i ambassadekvarteret i Tokyo.  


”Vi satser og håber på, at Japan kan blive et af Obtons nye hovedmarkeder. Derfor er det naturligt for os at åbne et lokalt kontor, så vi er 100 procent klar til at gribe de muligheder, der viser sig.”

Sådan siger Obtons danske CEO, Anders Marcus. Han er glad for, at den nye CEO og Business Developer i Japan, Masaya Ito, har sagt ja til være Obtons forpost på det japanske marked. 

Masaya Ito har stor erfaring indenfor forretningsudvikling og projektledelse af solenergiprojekter, og han bliver ansvarlig for den daglige drift af Obton Japan. Hans primære opgaver bliver at sikre en stærk pipeline af nye solcelleprojekter i Japan samt at ansætte lokale medarbejdere i takt med, at porteføljen af solprojekter vokser.

Spændende solmarked

2021 blev året, hvor Obton for alvor kom ind på det japanske marked og på nuværende tidspunkt har Obton to solcelleparker på ca. 55 MW i drift i landet. Ifølge Anders Marcus er der mere på vej.

”Japan er et rigtig spændende solmarked, fordi de stadigvæk har fornuftige tariffer og stor politisk opbakning til grøn energi. Derfor satser vi også på at investere mindst 5 mia. kr. mere i det japanske marked indenfor de næste 3-5 år,” fastslår han.

Ideel placering af nyt kontor

Rent geografisk ligger Obton Japans nye kontor sammen med ’Business Sweden’ i den svenske ambassade i det kendte og velrespekterede ambassadekvarter i Roppongi-området i Tokyo. Det er en fordel på flere måder.

”Placeringen er ideel, fordi den i sig selv er med til at opbygge troværdighed omkring Obton. Det er nemlig en vigtig ting for udenlandske virksomheder i Japan. Derudover ligger kontoret tæt på vores nuværende samarbejdspartnere og rådgivere i Japan, og det vil samtidig være nemt for vores nye CEO at mødes med nuværende og potentielle samarbejdspartnere i forhold til at hente nye solprojekter ind,” slutter Anders Marcus.

Obtons første danske solcellepark får grønt lys af Skanderborg Kommune

Byrådet i Skanderborg Kommune har netop godkendt etableringen af Østerskov Solenergipark mellem Låsby og Galten. Solcelleparken er en vigtig milepæl for Obton A/S, der har flere danske solprojekter på vej.

Udfordrende 2023 for Obton – vækstplaner er dog uforandrede

Obton mødte flere benspænd i 2023, der bød på underskud og tilbagegang i omsætningen. Men de strategiske ambitioner for fremtiden fastholdes.

Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Battery Storage er i øjeblikket en meget eftertragtet investeringsmulighed blandt danske investorer.

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).