Obton A/S indgår kontrakt med førende leverandør af energilagringsanlæg – nyt projekt på vej i Tyskland
Obton A/S har netop underskrevet sin første kontrakt med Trina Storage, der er en førende global leverandør af energilagringssystemer.
”Planen er, at vi sammen skal etablere en helt ny batteripark i nærheden af byen Tangermünde i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Projektet vil få en lagringskapacitet på 35 MWh, og når det går i drift, kan det levere ydelser til fleksibilitet og stabilisering af det tyske elnet samt købe og sælge strøm,” fortæller Torsten Lauritsen, VP, Head of Energy Storage & Power Portfolio Management hos Obton A/S.
Trina Storage leverer både hardware og software til anlægget, som forventes at kunne gå i drift løbet af fjerde kvartal 2024.
"Vi har store forventninger til det nye projekt. Vores samarbejde med Trina Storage et virkelig godt udgangspunkt for at kunne levere succesfulde resultater til investorerne i batteri-fonden Obton Dynamic, der ejer Tangermünde-projektet, ” siger Torsten Lauritsen.
Kyon Energy, som er en anden af Obtons tætte samarbejdspartnere indenfor energilagring, vil stå for den kommercielle drift af batteriparken i Tangermünde.
Heiner Breuer og Torsten Lauritsen fra Obton A/S mødtes med Ramy Shahat og Juan Ceballos fra Trina Storage (fra venstre mod højre) for at underskrive kontrakten om Tangermünde-projektet i Tyskland. Foto: Trina Solar