Obton lander rekordstor aftale i Canada: Underskriver Canadas største PPA nogensinde

Den danske soludvikler Obton har netop indgået Canadas til dato største PPA (Power Purchase Agreement) om salg af strøm fra en 170 megawatt stor solcellepark i Alberta

”Vores canadiske medarbejder har arbejdet på projektet i over tre år, og vi er super stolte og glade for, vi nu har sikret en PPA som muliggør gennemførelsen af projektet. Det er en stor aftale for os, og vi glæder os til at engagere os på det canadiske energimarked”.

Sådan lyder ordene fra CEO hos Obton Anders Marcus, der med indgåelsen af den rekordstore PPA med det canadiske energiselskab TC Energy, kan se frem til et foreløbigt otteårigt samarbejde i Canada. Solcelleparken er beliggende i staten Alberta i det vestlige Canada og vil dække over 200 hektarer. TC Energy forpligter sig i PPA’en til at aftage knap 60 procent af strømmen. Den resterende del sælges som udgangspunkt på markedet, fortæller Anders Marcus:

”Vi har været i dialog med flere eventuelle aftagere på strøm fra den resterende del af parken, men det er en afvejning af, hvad der kan opnås ved at sælge strøm på spotmarkedet og forventningerne til fremtidens strømpriser i Alberta.”

Stormarked for vedvarende energi
Byggeriet af solcelleparken sættes i gang i Q4, 2019, og parken forventes færdiggjort i efteråret 2020. Canada, som traditionelt har satset på olie og kulkraft, har de seneste år foretaget en indsats for at omlægge store dele af landets energi fra sort til grøn. Blandt andet solcelleparker er på fremmarch i landet, som på få år er blevet et stormarked for vedvarende energi.

Projektet i Canada er Obtons første, og samtidig den danske solinvestors første merchant projekt, som gennemføres via en forhandlet og indgået private PPA.

”Vi ser en klar global stigning i antallet af Power Purchase Agreements i hele verden, hvilket skyldes, en PPA sikrer en række fordele for både elproducenten og aftageren. PPA’en på vores park i Canada er på otte år, hvilket er lang tid for sådan en aftale i Canada, og betyder, at vi er sikret en fast pris på strømmen i de otte år. Med den forventede stigning på strømprisen i Alberta, som følge af bl.a. kuludfasning og CO2 skatter, er vi ikke i tvivl om, at vi også kan få en god pris på strømmen herefter, enten via en ny PPA eller via markedet,” siger Anders Marcus.

Han oplyser desuden, at Obton fremover i højere grad vil fokusere på PPA’er, og aktuelt har flere i kikkerten, for eksempel i Spanien og Australien. 

Fakta om Obtons solcellepark i Canada:
Forventes færdigopført efteråret 2020
130mw AC, svarende til 170mw DC (regneenhed i EU)

For pressefoto se www.obton.com/presse

Erfaren energidirektør hentes ind som ny CEO for Obton A/S

Som led i et ambitiøst strategiskifte har Obton A/S ansat en ny CEO.

Obton skal være globalt førende energiselskab

Obton sætter nu kurs mod nye strategiske mål. Ambitionen er at gøre Obton til et globalt førende og uafhængigt energiselskab.

Obton overtager japansk soludvikler og projektportefølje i milliardhandel

Obton A/S investerer massivt i Japan i disse år, og den strategi har senest ført til et opkøb af den japanske virksomhed BCPG, der arbejder med udvikling og drift af vedvarende energiprojekter.

Obton A/S køber japansk solportefølje på 117 MW sammen med GSSG Solar

Opkøbet bringer Obton A/S op blandt de 10 største operatører indenfor drift af solcelleparker i Japan.