Obton leverer endnu et rekordregnskab

Obtons årsregnskab for 2021 endte med et overskud på 272 mio. kr. før skat. Et resultat, der i høj grad understreger solenergi som en attraktiv investeringsmulighed for danske investorer.

Klimaforandringer og den grønne omstilling har sat turbo på udvikling af solenergi over hele verden. Den udvikling bliver Obton en stadig større del af, og det lover godt for fremtiden, vurderer CEO Anders Marcus.  

”I 2021 vi sagde farvel til Obton som et mindre, aarhusiansk investeringshus og goddag til Obton som en international udvikler af solenergi på et globalt marked. Det er blandt andet sket på baggrund af en meget ambitiøs vækstplan, en ny, professionel bestyrelse med internationale profiler samt nogle rigtig store handler, der har vakt opsigt i branchen,” siger Anders Marcus.

Nye markeder i porteføljen

I 2021 kom flere nye lande med på Obtons verdenskort. Herunder Japan hvor Obton med et eksportlån på cirka 500 mio. kr. fra Danmarks Eksportkredit (EKF) købte den første store solcellepark i landet. Derudover er der nye solprojekter på vej i Grækenland, Taiwan og Chile, som alle er modne solmarkeder, der kan bringe stor værdi til Obtons investorer. 

Det var også i 2021, at Obton lykkedes med at sælge to store hollandske solcelleparker til den tyske institutionelle investor CEE Group. Ifølge Anders Marcus er disse typer af salg strategisk vigtige, fordi det åbner for nye indtjeningsmuligheder og et spændende potentiale for investorerne i Obtons store solfonde.

Medarbejderstaben vokser

I takt med en hastigt voksende portefølje af solcelleparker og en stærk pipeline af nye projekter er der også sket en meget stor tilvækst i medarbejderstaben. Alene i 2021 blev der ansat 106 medarbejdere, hvilket var en fordobling på kun et år.  

”Vi er i gang med at eksekvere på en plan, hvor vi skal løse langt flere specialistopgaver selv. Derfor opretter vi mange nye specialiststillinger og insourcer mange opgaver, som vi tidligere har brugt eksterne leverandører til at løse. Grundlæggende ønsker vi at styrke vores fundament og gøre Obtons forretningsområder skalerbare, hvilket blandt andet handler om øget digitalisering, udvikling af nye IT- og rapporteringsværktøjer samt procesoptimeringer over en bred kam i hele organisationen,” slutter Anders Marcus.

Obtons første danske solcellepark får grønt lys af Skanderborg Kommune

Byrådet i Skanderborg Kommune har netop godkendt etableringen af Østerskov Solenergipark mellem Låsby og Galten. Solcelleparken er en vigtig milepæl for Obton A/S, der har flere danske solprojekter på vej.

Udfordrende 2023 for Obton – vækstplaner er dog uforandrede

Obton mødte flere benspænd i 2023, der bød på underskud og tilbagegang i omsætningen. Men de strategiske ambitioner for fremtiden fastholdes.

Obton-investorer bliver medejere af et af Europas største batteriprojekter

Battery Storage er i øjeblikket en meget eftertragtet investeringsmulighed blandt danske investorer.

Obton vinder tarif til to nye solprojekter i Irland

Obton er netop blevet tildelt kontrakter på to solprojekter via den irske støtteordning Renewable Electric Support Scheme (RESS 3).