Solproduktion overgår al forventning i årets første tre måneder

Mens krisen rammer finansmarkeder verden over, skinner solen stadig – endda så meget, at Obtons solcelleparker leverer væsentligt over budgettet.


Et stort antal soltimer i Europa i årets første tre måneder har ført til massiv strømproduktion på Obtons solcelleparker. Enkelte parker ligger hele 50 procent over budget, mens parkerne tilsammen ligger ni procent over. Det fortæller Director of Company Management Knud Erik Keller:

”Ligesom vi i Danmark har været begunstiget med meget solskin de seneste måneder, har rigtig mange andre europæiske lande også fået mere solskin end forventet. Når vi kigger på strømproduktionen fra vores solcelleparker i Europa, har vi faktisk aldrig oplevet noget lignende i de første tre måneder af året. Naturligvis kender vi ikke årets samlede produktion endnu, men det tegner godt.”

Corona påvirker ikke produktionen

Og selvom coronakrisen på mange måder påvirker de lande, Obton har solcelleparker i, har det heldigvis ikke betydning for solcelleanlæggene, lyder det:

”Vores anlæg kører som normalt, og strømmen afsættes også helt som normalt. Strøm er jo en vare, vi alle har brug for, det ændrer coronakrisen ikke ved. Vi har også stadig et godt samarbejde med vores lokale teknikere, som får lov til at besøge parkerne, når der er brug for det. Så alt i alt har den aktuelle krise ingen betydning for vores strømproduktion.”

Obton administrerer over 700 solcelleparker globalt med en samlet kapacitet på over 860 MWp.


Knud Erik Keller, Director of Company Management

Erfaren energidirektør hentes ind som ny CEO for Obton A/S

Som led i et ambitiøst strategiskifte har Obton A/S ansat en ny CEO.

Obton skal være globalt førende energiselskab

Obton sætter nu kurs mod nye strategiske mål. Ambitionen er at gøre Obton til et globalt førende og uafhængigt energiselskab.

Obton overtager japansk soludvikler og projektportefølje i milliardhandel

Obton A/S investerer massivt i Japan i disse år, og den strategi har senest ført til et opkøb af den japanske virksomhed BCPG, der arbejder med udvikling og drift af vedvarende energiprojekter.

Obton A/S køber japansk solportefølje på 117 MW sammen med GSSG Solar

Opkøbet bringer Obton A/S op blandt de 10 største operatører indenfor drift af solcelleparker i Japan.