Solar Upside (Fuldtegnet)
Investér i en fond, der udvikler, indkøber og drifter store solcelleparker verden over. Efter 8-10 år er det planen at sælge fonden og derved realisere en forventet gevinst - deraf navnet 'Solar Upside'.
Obton Forvaltning A/S udbyder Solar Upside til dig, der går efter en akkumulerende investering, hvor alt afkast først kommer ved frasalg af fonden efter 8-10 års drift.
I Solar Upside sigter vi efter et forventet gns. årligt afkast (IRR) på 7,4% over 10 år. De 7,4% bygger på, at vi kan sælge fonden Obton Solar, som Solar Upside er en del af, til et afkastkrav på 6,5% hos den nye køber. Det betyder, at hvis du investerer 1 mio. kr., vil den blive til lidt over 2 mio. kr. efter 10 år.
Upsiden består i, at vi forventeligt kan sælge fonden til en højere pris, end vi har købt og udviklet solcelleparkerne til. Det er ikke noget, vi kan garantere, men vi tror så meget på det, at en del af vores egen indtjening også vil være bundet op på salgsprisen efter 8-10 år.
Kendetegn for Solar Upside:
- Forventet løbetid på 8-10 år
- Mulighed for at investere med private frie midler, pensionsmidler og selskabsmidler
- Investering med CO2-reducerende effekt i form af grøn strømproduktion
- Investering, der ikke korrelerer med de finansielle markeder
- 4.500 andre investorer har allerede investeret i vores øvrige selskaber
- Vi har mere end 14 års erfaring med drift af store solcelleparker
- Minimumsindskud på DKK 750.000
- Illikvid investering med en risikoklassificering på 3 ud af 7
Gns. årligt afkast (IRR)
Obton Solar Upside har et forventet årligt afkast (IRR) på 7,4% i gennemsnit efter alle omkostninger.
Sælges Obton Solar videre efter 8-10 år til et afkastkrav på 6,5% til køber, får du et gns. årligt afkast (IRR) på 7,4%.
Sælges Obton Solar videre efter 8-10 år til et afkastkrav på mindre end 6,5% til køber, får du et højere gns. årligt afkast (IRR).
Sælges Obton Solar videre efter 8-10 år til et højere afkastkrav end 6,5% til køber, får du et lavere gns. årligt afkast (IRR).
Hvis det samlede gns. årlige afkast (IRR) lander på +7.6%, deles den yderligere gevinst med 25% til Obton A/S og 75% til investorerne.
NB! Ved salg skal investorerne i Solar Safe have udbetalt deres hovedstol, inden investorerne i Solar Upside får deres provenue.
Mine investeringer hos Obton lever op til mine forventninger. I fondene Global og Balance kører det på skinner, og jeg oplever, at når noget ikke falder ud som forventet, så er der en god vilje til at få løst tingene.
Hvad betyder IRR?
IRR-tallet er lig med den diskonteringsrente, der i en betalingsrække bestående af investeringen og de fremtidige pengestrømme giver en nutidsværdi på 0. Det vil sige det forventede afkast på investeringen.
Det årlige afkast skal opnås igennem:
- Investeringsstrategien og processen i forbindelse med opkøb af solcelleparker til et gennemsnitligt IRR på minimum 7,4%
- En stabil drift af de tilføjede parker
- Geninvestering af overskudslikviditet
- Helt eller delvist frasalg af solcelleparker
Hør mere om projektet på en infoaften
På vores infoaftener får du indsigt i vores aktuelle investeringsprojekter. Det er gratis og uforpligtende at deltage.