Om Solmarkerne

Solmarkerne skal bidrage positivt til Hedensted Kommunes overordnede målsætning om at øge produktionen af grøn energi i kommunen.   

Som udvikler af energiparken har Obton A/S en ambition om, at projektet skal skabe værdi i lokalområdet og i fællesskab med naboer og myndigheder finde frem til den bedste løsning for projektet.

På denne side har vi samlet relevante informationer om projektet - inkl. tidslinje, links til vigtige dokumenter samt kontaktoplysninger. 

Udformningen af det endelige anlæg kan ikke udarbejdes inden planprocessen og skal fastlægges i forbindelse med planarbejdet. 

Fakta om Solmarkerne

Disponibelt areal: 74,7  hektar

Projektareal (solcelleareal): 60 hektar

Kapacitet: 75 MWp

Produktion: 74,8 GWh; svarende til 17.000 husstandes årlige forbrug

Se kort over projektarealet

Tidslinje med links til dokumenter

Rettigheder og procesbeskrivelse

Læs generel info om Obtons danske udviklingsprojekter

Lokal forankring

Den indledende nabodialog er et vigtigt værktøj, der er med til at belyse problemområder tidligt, og i samme ombæring løse udfordringer før den offentlige fase.

Obton har derfor brugt en del ressourcer på at tilgodese de mest berørte naboer. Dette har resulteret i adskillige individuelle nabomøder siden den første ansøgning blev indsendt.  

Medejerskab

Obton tilbyder lokalområdets borgere mulighed for at investere i solcelleanlægget gennem et lokalt ejet naboselskab.

Der tilbydes en model, der i hovedtræk afspejler vilkårene fra den tidligere køberetsordning, som var en ordning under ‘Loven om fremme af vedvarende energi’.

Konkret vil naboer kunne købe andele til kostpris, hvor andelsprisen forventes at udgøre 4-6.000kr. per andel.

Investeres der til kostpris vil afkastet forventeligt være større end det afkast andre investorer af anlægget opnår. 

Fra landbrug til solcelleanlæg

Solcellerne omgives – såfremt der er behov for dette på grund af anlæggets landskabsindspasning – af beplantningsbælter af hjemmehørende træer og buske, fortrinsvis arter, der findes i nærområdet i forvejen.

De eksisterende småbiotoper og læhegn kan med fordel bevares. Disse tiltag sikrer en tilpasning til de omgivende naturområder og landskab.

Udtagningen af arealerne af drift giver bedre levevilkår og spredningsmuligheder for agerlandets mindre vildt, idet arealerne får et rigere urteliv og ikke omlægges i hele solcelleanlæggets levetid.

Kilde: Naturnotat udarbejdet af konsulentfirmaet WSP

Fokus på biodiversitet

Etablering af solceller på dyrkede arealer med beplantning omkring vurderes ikke at skade områdets bilag IV-arter negativt, herunder stor vandsalamander og løvfrø. Det er dog vigtigt at spredningsmulighederne for disse opretholdes og evt. forbedres.

Beplantningsbælter med hjemmehørende arter omkring solcellerne og det forhold, at arealerne udgår af landbrugsdrift, herunder også gødskning og pesticidbrug, kan styrke områdernes værdi for vilde dyr og planter.

Kilde: Naturnotat udarbejdet af konsulentfirmaet WSP

Se video om biodiversitet i en solenergipark

Hvem er Obton?

Obton Group er en aarhusiansk koncern, der opererer indenfor to forretningsområder.

Obton A/S har speciale i projektudvikling samt indkøb, finansiering og drift af store solcelle- og batteriparker. På det europæiske marked for solenergi er Obton den 9. største aktør.  

Obton Forvaltning A/S udbyder investeringer i solcelle- og batteriparker til danske investorer. Aktiverne samles i store fonde, som skaber afkast til mere end 4.500 investorer.

Samlet set sidder ca. 200 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus, mens ca. 100 medarbejdere er placeret på internationale kontorer rundt om i Europa og i Asien.

Læs mere om investering hos Obton

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte Obton, hvis du har spørgsmål til projektet. 

Jacob Bonde, Projektansvarlig
Associate Director, Greenfield Development

jbo@obton.com
+45 43 14 02 91