Grøn energi er blevet det nye sort for de investorer, der vil tjene penge
Den grønne bølge skyller ind over kloden, og det kan ikke mindst ses på de klimavenlige aktier, der klarer sig særdeles godt.
Når tusindvis af atleter i sommeren 2020 stiller til start ved De Olympiske Lege i den japanske hovedstad, Tokyo, så kan de se frem til at blive en del af en grøn bølge.
De japanske arrangører planlægger, at begivenheden skal være 100 pct. baseret på klimavenlig energi. Det betyder, at de store stadioner, haller og andre arenaer samt OL-byen, hvor atleterne bor, og det internationale pressecenter skal forsynes med energi baseret på sol- og vindenergi.
En grøn satsning af den karakter er aldrig set tidligere i OL-sammenhæng, men den giver et indblik i den fremtid, der venter de 14 mio. indbyggere i en af verdens største byer. Allerede i 2030 planlægger man i byen, at 30 pct. af energien skal komme fra grønne energikilder.
På den måde er japanerne og det kommende OL et godt billede på den bevægelse, der ruller ind over store dele af verden i disse år. Omstillingen fra sort til grøn energi er i gang, og det mærker også investorerne.
Massiv satsning på grønt
Der satses så massivt på vedvarende energikilder, at investorer, der holder sig fra olie, kul og gas i seks af de seneste otte år har opnået et bedre afkast end investorer, der ikke har frasorteret olie, kul og gas. Det viser tal fra en af verdens mest kendte leverandører af aktieindekser, MSCI.
Det gennemsnitlige afkast for aktieindekser uden olie, kul og gas lyder siden 2010 på 11,1 pct. stigning pr. år, mens det tilsvarende indeks med samme råstoffer inkluderet er vokset med 10,2 pct. i snit.
Nogenlunde samme billede får man, hvis man tager udgangspunkt i Nasdaq Clean Edge Green Energy Index (CELS). På trods af, at det brede S&P 500 indeks buldrede afsted i årets første kvartal, så har CELS-indekset præsteret en fremgang på 21 pct. i første halvår 2019 mod S&P 500’s 19 pct.
Kigger man på én af verdens største investorer, amerikanske Goldman Sachs, så har investeringsbanken tidligere meddelt, at den frem mod 2025 vil målrette omtrent 1.000 mia. kr. (150 mia. dollars) til investering i klimavenlig energi. Over halvdelen er allerede investeret.
Klimaet fylder mere
Bevægelsen er tydelig. Det mærker man også hos Obton, der gennem de sidste 10 år har gjort det til en god forretning at investere i solcelleparker rundt omkring i Europa. Flere tusinde investorer har allerede tilsluttet sig Obtons investeringsprodukter, hvor man for et minimumsbeløb på 750.000 kr. kan blive medejer af forskellige solcelleparker i Europa . Her ligger det gennemsnitlige afkast på 8 pct. om året baseret på driftsindtægterne fra solcelleparkerne, hvor produktionen historisk set kun afviger med 1,5 pct. om året i gennemsnit.
“Klimaet er begyndt at fylde mere hos investorerne, og det ser vi i stigende grad en effekt af. Efterspørgslen er stor. Hos os kan vi se, at vores investorer er gået fra kun at være risiko/afkast-fokuserede til, at flere gerne vil gøre noget godt, men ikke på bekostning af afkastet,” siger partner og investeringsdirektør i Obton Oliver Peters.
Han er ikke i tvivl om, at det øgede fokus på grøn energi og det fodaftryk, som den enkelte person eller virksomhed sætter på klimaet, er kommet for at blive.
Derfor er der også grund til at tro på, at de grønne investeringsformer fortsat vil være populære.
Ejendomme kan ikke følge med
Ikke alene er klimavenlighed højt skattet i en aktieinvesteringsmæssig sammenhæng, men sammenligner man med en anden populær investeringsform, nemlig ejendomme, er der også god grund til fortsat at tænke klimavenligt. Med en gennemsnitlig årlig stigningstakt på knap 7 pct. siden 2011 kan end ikke det i de seneste år så brandvarme københavnske lejlighedsmarked matche de tidligere nævnte grønne indeks.
“Vi tror kun lige, at vi er i begyndelsen af den her bølge. Kigger vi på globalt plan, så bliver der udrullet rigtig meget grøn energi. Det er ikke alle lande, der er så langt fremme som Europa og Danmark, og der bliver stadig opført kulkraftværker, men der er et kæmpe grønt pres fra alle sider, og vi ser et stort udækket behov for mere solenergi,” siger Oliver Peters.
Tendensen vil fortsætte
Det skyldes ikke bare den stigende grad af klimavenlighed, men også, at strømforbruget vil vokse i årene, der kommer.
Frem mod 2050 vil behovet for strøm vokse med 17 pct. ifølge EU Energy Outlook-rapporten, og det skyldes blandt andet el-biler og store datacentre.
Også den grønne dagsorden vil vokse. Det føler man sig ikke mindst overbevist om, hos den grønne tænketank Concito.
“Der er rigtig mange virksomheder, der er begyndt at tænke over det CO2-aftryk, som de sætter. Vi ser i øjeblikket de store virksomheder i stigende grad stræbe efter at definere sig som CO2-neutrale - både i Danmark og i udlandet, og vi er slet ikke i tvivl om, at den udvikling bare vil fortsætte,” siger international chef i Concito Jarl Krausing.
Private vil gerne
Han peger på, at virksomhedernes motivation for at tænke grønt kommer fra flere fronter. Investorerne ønsker det, nye medarbejdere ønsker det og også fra kundesiden er der et ønske om at handle klimabevidst.
Beregninger viser, at en gennemsnitlig dansk familie med en investering på 66.000 kr. i solceller kan kalde sig CO2-neutral. Et interessant perspektiv, men endnu er det ikke mange private, der har spekuleret i at købe sig til et klimaaftryk på nul.
”Vi får en del henvendelser fra private, der spørger til, hvordan de eksempelvis kan kompensere for en flyrejse. På den måde tænker private klimavenligt, men vi oplever ikke mange private, der på den måde køber klimavenlige kvoter eller lignende,” siger Jarl Krausing.
5 GRUNDE TIL AT INVESTERE I SOLENERGI
- Solenergiinvesteringer er modsat eksempelvis aktier uafhængige af konjunktursvinginger. Det giver en højere grad af forudsigelighed.
- Afregningen med strømpriserne sker til faste priser, der typisk er forhandlet mange år frem i tiden.
- Prisen på solceller er kraftigt faldende, og teknologien er nem at etablere, hvis man har arealerne til det.
- Mulighed for at investere via puljeprojekter og på tværs af lande og parker sikrer en ideel risikospredning.
- Solenergi giver et højt og stabilt udbytte. Blandt andet takket være faste afregningspriser, høj efterspørgsel efter strøm (også i fremtiden) samt stabil solindstråling.