Guide til impact investeringer – her er fem muligheder
Med impact investeringer kan du gøre noget godt for kloden eller for samfundet, samtidig med at du får et fornuftigt afkast. Bliv klogere på fem forskellige muligheder her.
Det bliver i stigende grad mere og mere interessant for investorer at have øje for både afkast og den gode sag. Det ser man ikke mindst på summen af investerede midler i såkaldte impact investeringer.
Ifølge Global Impact Investing Network blev der i 2018 investeret mere end 3.500 mia. kr. i impact investeringer på verdensplan. Det svarer til mere end en fordobling fra året forinden og er et godt billede på udviklingen.
Selvom man som investor er godt stillet med impact investeringer, da de ofte er uafhængige af voldsomme udsving på aktiemarkederne, så der er også stor forskel på tilgængeligheden.
Herunder gennemgår vi fem muligheder for impact investering.
#1: Solenergi
Den teknologiske udvikling og den grønne omstilling har medvirket til at gøre investering i solenergi særdeles interessant. De senere år er det lykkedes at gøre teknologien langt billigere, og det har betydet, at solenergi i dag er fuldt ud konkurrencedygtig med konventionelle energiformer som kul, gas og atomkraft.
Solenergi er den alternative energiform, der ventes at vokse mest de kommende fem år, og i 2040 ventes knap en tredjedel af verdens energi at komme fra solen.
Som investor vil man typisk kunne finde solcelleinvesteringer, der giver afkast i spændet mellem 5-12 pct. Investering er mulig gennem puljeprojekter, hvilket betyder, at det også er en reel mulighed for mindre private investorer at være med. Samtidig kan man glæde sig over, at man er med til at nedbringe udledningen af CO2.
#2: Skovbrug
Skovbrug er afkastmæssigt en interessant impact investering og rummer ifølge mange investeringsselskaber et stort potentiale.
Med skovbrug menes en virksomhed, der opdyrker skov for at udnytte skovens værdier på en bæredygtig måde. Det betyder, at man løbende fornyer skoven ved at plante nye træer som erstatning for de fældede træer. Samtidig er skov et af de mest effektive midler til at hive CO2 ud af atmosfæren.
Det særligt attraktive ved skove er, at de typisk vokser 3 pct. om året, hvilket betyder, at man som investor får en årlig naturgiven tilvækst. Der er desuden flere indtægtsmuligheder, og salg af træ kan nemt tilpasses udbud og efterspørgsel. Til gengæld kræver det en lang tidshorisont, da skov vokser langsomt.
Som privat investor kan man komme i gang for forholdsvis få midler – typisk ved at gå med i puljeprojekter.
#3: Infrastruktur
Flere og flere investorer viser interesse for infrastruktur som aktivklasse. Det kan være investeringer i hospitaler, sundhedshuse, vejprojekter, telebranchen, vandinfrastruktur, transportløsninger eller måske andre former for miljøprojekter. Generelt er det investeringer, der kan have højt impact på de samfund, de bliver en del af.
Afkastmålene varierer meget, men undersøgelser viser, at man kan opnå et afkast på infrastrukturinvesteringer på omkring 8 pct. pr. år.
Fælles for projekterne gælder, at der oftest er tale om langsigtede, illikvide investeringer, som kan være vanskelige at komme ud af, og for private kræver det meget store summer at være med. Til gengæld er infrastrukturinvesteringer i vid udstrækning uafhængige af konjunkturer.
#4: Mikrolån
Investeringer i form af mikrolån bliver mere og mere populært – både blandt større institutionelle investorer og mindre private investorer, der har set mulighederne for at sikre et afkast og samtidig hjælpe andre mennesker på vej mod noget bedre.
I forhold til impact er det mest interessante at give til låntagere i fattige lande. Det kan være lån på måske 500-1.000 kr., som kan gøre en stor forskel i eksempelvis afrikanske lande. Det giver låntagerne mulighed for at sikre uddannelse til børn, stifte mindre virksomheder eller måske dyrke afgrøder på en mark.
I Danmark har man blandt andet set pensionskassen PKA og investeringsselskabet Maj Invest åbne flere mikrolånsfonde, hvor der investeres i lokale banker, som yder lån til fattige borgere i Latinamerika, Afrika og Asien. Lånene skal gå til mindre virksomheder eller landbrug. Parterne åbnede i begyndelsen af 2020 den tredje mikrolånsfond. De to første gav PKA et gennemsnitligt årligt afkast på 12,4 pct.
#5: Vindenergi
Vindenergi vinder hastigt frem i verden. Både fordi verdens fokus er rettet mod mere bæredygtighed, og fordi prisen på vindenergi er faldet med 50 pct. siden 2010.
Ligesom solenergien er vindenergi en ren energiform, der er med til at mindske udledningen af CO2 og andre skadelige stoffer, der kendetegner energi baseret på kul, gas eller atomkraft. Der er altså masser af impact i at investere i vindmøller.
Vindmølleinvesteringer giver et stabilt og pænt afkast tilsvarende solceller, men dog med det forbehold, at det ikke blæser lige meget hvert år. Omvendt er lange afregningsaftaler og statsstøtte med til at sikre økonomisk stabilitet.
For private investorer er det muligt at investere i vindmøller ved at gå sammen med andre i puljeprojekter.
