Investér grønt uden at gå på kompromis med afkastet
Som investor kan man understøtte den bæredygtige dagsorden og samtidig sikre sig et solidt afkast. Det store fokus på området gør det til et attraktivt sted at placere formuen. Ny EU-taksonomi bliver samtidig et værktøj til at styre uden om såkaldt greenwashing.
Går det ud over afkastet, hvis man gerne vil investere bæredygtigt?
Det har i mange år været et af de store spørgsmål for investorer, kapitalforvaltere, institutionelle investorer og andre med interesse i investeringer.
Kigger man på tallene, er det tydeligt, at man som investor sagtens kan understøtte en bæredygtig dagsorden uden, at man skal lade sig nøje, når det kommer til bundlinjen.
En undersøgelse foretaget af analysehuset Standard & Poor's slog i slutningen af 2019 fast, at co2-følsomme porteføljer har et “tilsvarende afkast og signifikant bedre klimakarakteristikker” end porteføljer, der ikke skelner til aktivernes co2-påvirkning.
Den udlægning har fået yderligere styrke under coronakrisen. Det amerikanske analyseselskab Morningstar har opgjort, at 24 ud af 26 bæredygtige indeksfonde klarede sig bedre i første kvartal 2020 sammenlignet med et alternativt konventionelt indeks.
Det var netop i løbet af første kvartal, at krisen satte ind og i en periode fik alverdens aktiemarkeder til at dykke markant, før de rettede sig igen.
Samme billede ser man hos de aktiebaserede fonde, hvor fonde baseret på bæredygtige investeringer i 7 af 10 tilfælde i Morningstars analyse har outperformet fonde med konventionelle aktier.
Brug for en bæredygtig omstilling
Hos investeringsselskabet Obton, der udbyder investeringer i solenergi, er man ikke overrasket over, at de bæredygtige aktiver klarer sig godt.
“Det er gået op for en hel verden, at det er nødvendigt at gøre noget for klimaet. Der er brug for en bæredygtig omstilling, og den medvind, som den mødes med, smitter i høj grad også af på investeringsområdet,” siger partner og investeringsdirektør i Obton Peter Krogsgaard Jørgensen.
Samme vurdering får man hos C Worldwide, der har 150 mia. kr. under forvaltning. Her er man ikke i tvivl om, at bæredygtige investeringer er en regulær trend, der er ved at sætte sig tungt i alverdens investorer.
“Vi startede med at leve i pagt med naturen, men over tusindvis af år satte vi os fri af den. Nu har vi nået et niveau, hvor vi stræber efter at genetablere kontakten,” siger CEO i fondsmæglerselskabet C Worldwide Bo Almar Knudsen.
Stort potentiale
Den påstand bliver underbygget af tal fra interesseorganisationen Global Sustainable Investment Alliance, der har opgjort summen af investeringer i aktiver inden for bæredygtighed og ansvarlighed rundt omkring i verden til omtrent 200 billioner kr.
Det amerikanske analysehus Morningstar har i en opgørelse set på pengemængden i passive indeksfonde, der investerer med bæredygtighed som fokus. Her er tale om mere end en tidobling på globalt plan siden 2008.
“Potentialet er stort. Det er en tendens, der er forankret både i denne og de næste generationer. Det er en af de stærkeste tendenser, jeg har set i de 30 år, jeg har været med,” siger Bo Almar Knudsen.
Pas på ESG-klemmen
Udfordringen for mange investorer har været at spotte de investeringer, der reelt sætter et grønt aftryk på kloden. Det er velkendt, at eksempelvis virksomheder i nogle tilfælde har givet sig ud for at være mere grønne, end de reelt er.
“Man skal være opmærksom på ikke at havne i det, som vi kalder en ESG-klemme (ESG står for environmental, social og governance, red.), hvor man investerer i noget, der ikke lever op til forventningen. Det kan ske af to årsager. Hvis virksomhedens produkter giver problemer, eller hvis virksomheden opfører sig uhensigtsmæssigt. Det kan være svært for den specifikke virksomhed at komme ud af,” fortæller Bo Almar Knudsen.
Og for den enkelte investor kan det være vanskeligt at gennemskue. For netop at gøre op med ESG-klemmerne (også kendt som greenwashing) har Europa-Kommissionen lanceret en taksonomi, der skal hjælpe med at fastslå, om noget er bæredygtigt eller ej.
Her stilles en række krav til investeringsprodukter, hvis de skal falde under kategorien bæredygtig.
De skal eksempelvis have et klart klimaforbedrende sigte, den økonomiske aktivitet må ikke skade nogle af de andre klimamål, og så skal de leve op til sociale minimumskriterier.
Taksonomien er endnu under indkøring, men i løbet af de kommende år skulle man gerne kunne se en effekt af den.
