Solenergi indtager europæisk førsteplads for størst vækst i 2018

Udbygningen af solenergi buldrer derudaf, viser nye tal fra den europæiske brancheorganisation Solarpower Europe. Til gengæld falder væksten for vindmøller på land.

I 2018 steg installationen af solcelleparker i Europa med hele 36% i forhold til 2017. Til gengæld så land- og havvindmøller et fald på 32% sammenlignet med året før.

Ifølge den adm. direktør i Solarpower Europe, Walburga Hemetsberger, er vi kun ved begyndelsen af en lang, opadgående tendens for solenergi i Europa. Det skyldes bl.a., at solenergi er billigere, mere alsidig og uden større gener for borgerne, lyder vurderingen.

Faldet inden for landvind har derimod primært en politisk forklaring. Det skyldes, at det ofte er meget sværere for vindprojekter end for solprojekter at skaffe de fornødne tilladelser.

Tyskland i front

Tyskland er EU’s største marked for både solcelleparker og vindmøller på land, og udviklingen i Tyskland bekræfter de samlede EU-tal, hvor solenergien overstråler vindenergien.

I 2018 var solenergi nemlig for første gang en større energikilde end vind med 2,96 GW ny, nettilsluttet kapacitet – en stigning på 67% – mod 2,4 GW for landvind, som falder med 56%.

Ifølge Windeurope, en anden euorpæisk brancheorganisation, er der faktisk investeret langt mere i vind end i sol. Men selv om vindmøller har været under gevaldigt prispres i de seneste år, så er prisen på solceller omvendt faldet endnu hurtigere i samme periode.

Positiv udvikling, men vind skal med

Udviklingen inden for solenergi er et godt skridt på vejen til at nå EU’s officielle ambition for vedvarende energi, hvor 32% af EU-landenes energiforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder i år 2030.

Hos Obton er vi også glade for den positive udvikling i solenergi, men hvis den grønne omstilling for alvor skal slå igennem, skal vindmøller - både på land og hav – også se øget vækst i de kommende år.

 

 

Spred risikoen i din portefølje med en investering i energilagring

Mange danske investorer har en portefølje i ubalance, hvilket betyder, at de potentielt snyder sig selv for afkast. Løsningen er mere risikospredning, og her er en investering i energilagring en oplagt mulighed.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.