Solenergi tager førertrøjen i udbygningen af vedvarende energi i Europa

Ny rapport fra den europæiske energitænketank Ember viser, at udbygningen af solenergi går sin sejrsgang over hele Europa. EU forventer, at den samlede kapacitet vil stige med 90 GW installeret solenergi inden 2030.  

På ét enkelt år fra 1. halvår 2022 til 1. halvår 2023 er kapaciteten af installeret solenergi i EU steget med 13%. Det gør solenergi til den hurtigst voksende vedvarende energikilde på tværs af alle 27 EU-lande.  

Ifølge Ember registrerede 17 EU-lande rekordproduktion fra vedvarende energi (VE) i årets første seks måneder. I løbet af denne periode nåede Grækenland og Rumænien for første gang over 50% af landets samlede energiproduktion, mens Danmark og Portugal nåede 75%.

I maj og juli 2023 udgjorde sol- og vindenergi for første gang 30% af den samlede producerede strøm i EU, og i maj blev der samlet set produceret mere grøn strøm end strøm fra fossile kilder.   

EU fordobler sine grønne energi-ambitioner  
Kapacitetsforøgelsen indenfor vedvarende energi i EU er netop blevet gjort juridisk bindende i et revideret VE-direktiv. Heraf fremgår det, at de 27 EU-lande skal dække mindst 42,5% af deres energiforbrug ved hjælp af sol, vind, vand, geotermi og bæredygtig biomasse i 2030. Det svarer til en fordobling på syv år.

Medlemslandene skal derfor nu i deres tiårige energi- og klimaplaner påvise, at de arbejder målrettet på at opnå deres bidrag til VE-målet.

Dog påpeger energitænketanken Ember, at der stadig er udfordringer i Europa for den hurtige vækst fra solceller og vindkraft. Det handler primært om kapaciteten i elnettene og mulighederne for transmission på tværs af regioner og landegrænser.

Uanset hvad bakker hele udviklingen og de reviderede EU-mål massivt op om, at solenergi og batterier til lagring af energi også på den lange bane er en attraktiv investering.

Kilder: Ember, Green Power Denmark, PV-Tech.org

 

Spred risikoen i din portefølje med en investering i energilagring

Mange danske investorer har en portefølje i ubalance, hvilket betyder, at de potentielt snyder sig selv for afkast. Løsningen er mere risikospredning, og her er en investering i energilagring en oplagt mulighed.

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.