Spred risikoen i din portefølje med en investering i energilagring

Mange danske investorer har en portefølje i ubalance, hvilket betyder, at de potentielt snyder sig selv for afkast. Løsningen er mere risikospredning, og her er en investering i energilagring en oplagt mulighed.


"Danske private investorer udsætter sig selv for en kæmpe risiko og snyder i værste fald sig selv for masser af afkast." Sådan siger Kerstin Lysholm, der er chef for investeringsprodukter og -tilbud i Danske Bank, til Børsen i en artikel fra den 25. august 2024.

I artiklen refererer hun til en undersøgelse fra Danske Bank og Institut for Finansiering ved CBS, som viser, at 55 % af Danske Banks kunder med enkeltaktier i depotet kun har én aktie i porteføljen, 14 % har to aktier, mens kun 2 % af kunderne har 20 eller flere aktier i porteføljen, hvilket kan betegnes som en veldiversificeret portefølje.

Derudover viser kundeundersøgelsen også, at kunderne har en meget stor forkærlighed for danske aktier frem for udenlandske aktier. Samlet set giver det ifølge Kerstin Lysholm en alt for lille risikospredning i kundernes porteføljer.

Få mere diversificering med en spændende investeringscase

Hos Obton Forvaltning A/S udbydes investering i batterier til lagring af energi – også kaldet battery storage. Det er en oplagt investeringsmulighed, hvis man vil øge risikospredningen i en portefølje og udvide sine aktivklasser fra aktier og obligationer, siger Frank W. Eilersen, investeringsdirektør hos Obton Forvaltning A/S.

"Hvis man investerer i vores aktuelle batterifond Obton Scale, kommer man med på en spændende trend i det nuværende energimarked. Behovet for lagringskapacitet vil nemlig stige eksplosivt i de kommende år," forklarer han.

Investeringscasen bakkes op af en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, fra april 2024. Den viser, at hvis verden skal nå de fastsatte klimamål fra klimatopmødet COP28 (dec. 2023), skal den globale kapacitet for vedvarende energi tredobles inden 2030, og det vil samtidig øge behovet for energilagring fra batterier med 1.200 GW.

Flere indtjeningsmuligheder fra driften

Ifølge Frank W. Eilersen er investeringscasen bag battery storage en solid driftscase med flere indtjeningsmuligheder.

Helt konkret kan batterilagring reducere belastningen i elnettet i perioder med høj strømproduktion ved at lagre overskydende grøn strøm, der ellers ville gå tabt. Det kan for eksempel være fra vindmøller og solceller, hvor der altid vil være udsving i produktionen hen over et døgn og hen over et helt år. Batterierne kan også levere højt specialiserede ydelser, såsom spændings- og frekvenskontrol, som hjælper elnetoperatørerne.

”Samlet set ser vi battery storage som en investeringsmulighed, der giver et fornuftigt risikojusteret afkast, og et velegnet valg til at øge risikospredningen i en portefølje," siger Frank W. Eilersen.

Læs mere om batterifonden Obton Scale

 

Gør som pensionsselskaberne og diversificer din portefølje med unoterede aktiver

Ny rapport fra brancheforeningen F&P viser, hvordan unoterede aktiver skaber værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne. Få inspiration til, hvordan du selv kan kopiere strategien her.

Solenergi: Sådan optimerer vi driften ved hjælp af data og digitale værktøjer

Med intelligent brug af data og nye innovative teknologier i baglommen arbejder Obtons tekniske specialister kontinuerligt på at optimere driften.

3 grunde til at projektrettigheder er en interessant investering

Værdiskabelsen er stor, når et nyt energiprojekt er udviklet helt frem til byggestart. Det er svært at nå dertil, men når det lykkes, er det en attraktiv og efterspurgt vare.

Eksplosiv vækst i solenergi kræver hurtig udrulning af lagringsteknologi

Nye tal viser, at EU-landene installerer ny solkapacitet hurtigere end nogensinde før. Men det kræver samtidig langt mere lagringskapacitet for at udnytte den producerede energi optimalt, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur.