Vækst på 47 % - solenergi fortsætter udviklingen
Den 13. februar 2018 bragte Zetland en artikel, hvor de fortæller, at;
"Der tilføjes 31.000 solpaneler hver time. Vi står midt i den største teknologiske revolution siden internettet."
Udvikling ser vi også hos Obton, hvor interessen for solcelleparker er markant stigende for semiprofessionelle og professionelle investorer.
De private kopierer de professionelles strategi
Hvor det tidligere kun har været de største aktører på markedet, der har haft adgang til disse investeringsformer, er det en fornøjelse at se, hvordan alle aktører på investeringsmarkedet nu vender blikket mod netop solenergi. Spørgsmålet er, om tendensen fortsætter?
Når det gælder udvikling og tendenser, kan det være interessant at følge med i, hvad verdens helt store økonomier gør, da det som bekendt spreder sig som ringe i vandet. Et eksempel er Kina, der går forrest på både forbrug af elektricitet og nu også på at producere solenergi.
Kina i front
Kina bruger ganske givet mere elektricitet end noget andet land. Men landet er nu også blevet verdens største producent af solenergi.
I Zetlands artikel fremgår det, at selv modvillige politikere ikke kan holde udviklingen tilbage. Siden den amerikanske præsident Donald Trump i marts 2017 meddelte, at han ville skrotte sin forgængers grønne energiplan, er der i USA blevet investeret over US$ 30 mia. i grøn strøm. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år.
Fortsætter tendensen?
Mange investorer spørger, om en branche, der rykker sig så hurtigt i disse år, også kan skabe værdi og attraktive afkast i fremtiden?
Det mener vi her hos Obton, da behovet for strøm er stødt stigende, og da det globalt set er grøn teknologi, der satses på som fremtidig energikilde.