Vindkapacitet ligger nu foran kul i EU’s energikapløb
I sin rapport for 2016 fastslår Wind Europe, at vindenergi nu er Europas andenstørste energikilde. 16,7 % af EU’s elproduktionskapacitet er nemlig at finde i vindenergisektoren. Dette er for første gang nogensinde en større andel end kul, der med 16,5 % dog ligger lige i hælene på den grønne energikilde.
Væksten i vindenergi er en tendens, der har kendetegnet markedet de seneste år, idet vind overhalede fyringsolie i 2007, kernekraft i 2013, vandkraft i 2015 og altså senest kulkraft i 2016. Hermed er det på nuværende tidspunkt kun naturgas, der har en større energikapacitet end vindenergi.
Det er vigtigt at bemærke, at der her er tale om installeret kapacitet og ikke egentlig produktion. Ovenstående betyder derfor ikke, at andelen af vind i det europæiske elforbrug er anden højst, men at denne energikilde ville producere 16,7 % af det europæiske energiforbrug ved konstant vind og optimale tekniske produktionsforhold (Energiwatch). Der er imidlertid tale om en væsentlig forbedring i forhold til tidligere år, hvilket primært skyldes, at der i 2016 blev udbygget 12 GW vindkraft i EU.
De 12 GW udgør over halvdelen af den energi, der i alt blev opført sidste år, hvormed vindenergi i øjeblikket er den energiindustri, der tilføres allerflest nye enheder. Den europæiske vindkapacitet er nu er oppe på 153,7 GW, hvormed vind kun er 32 GW fra at indhente naturgas og dermed indtage førstepladsen i det europæiske energikapløb.
Obton er stolt over at være med
Hos Obton er man overbeviste om, at vindenergi i de kommende år vil forsætte den høje vækst og dermed blive en endnu stærkere energikilde. Bent Hansen, Partner & Chief Project Officer hos Obton, fremhæver i den forbindelse, at han er ”stolt over at være en del af en virksomhed, der bidrager til at øge antallet af europæiske vindmøller og således gør sit til, at vindenergi måske en dag kan karakteriseres som Europas mest udbredte energikilde”.
Siden september 2016 har Obton udbudt investeringer i vindenergi, og seneste skud på stammen i virksomhedens vindenergiportefølje er to tyske projekter – aktieselskabet Obton Vindenergi Windpark og P/S-selskabet Obton Vindenergi Heron.
Oliver Peters, Obtons investeringsdirektør, fremhæver, at de to projekter bl.a. udmærker sig ved ”attraktive udbytter kombineret med 20-årige statsgaranterede aftaler om prisen på vindmøllernes producerede strøm, hvilket alt i alt minimerer investorernes risici og skaber to bundsolide investeringsprojekter”.